Hvorfor et kommunalt varmeforsyningsselskab giver mening
Oprettelsen af et kommunalt varmeforsyningsselskab går tilbage til en tid, hvor lokale myndigheder primært var ansvarlige for vigtige tjenester såsom energi, rent vand og mange andre forsyningsydelser. Dengang havde disse offentligt ejede virksomheder klare samfundsmæssige mål: at tjene og gavne den befolkning, de var oprettet for og ejet af. En tilbagevenden til dette er den rigtige tilgang til at forsyne beboerne med bæredygtig og overkommelig opvarmning – nu og igen.
Den nederlandske regering har iværksat to nye love, WcW (Wet Collectieve Warmtevoorziening) og WgiW (Wet Gemeentelijke Instrumenten Warmtetransitie), som placerer ansvaret for overgangen fra naturgas til opvarmning af boliger helt og holdent på kommunerne. Heldigvis er kommunerne bedst egnet til at lede denne overgang.
Uden kommunen som central myndighed til at igangsætte og koordinere indsatsen er der risiko for fragmenterede projekter, der ikke kan kobles til et større, mere effektivt, mere vedvarende og mere integreret fjernvarmenet. Dette er tydeligt i Holland, hvor indsatsen fra mange forskellige aktører for at dekarbonisere individuelle kvarterer gennem fjernvarme har vist sig at være dyr og kan påvises at være ineffektiv. At udvikle en plan for en hel by og derefter forbinde hvert kvarter, fase for fase, er den mest fornuftige og gennemprøvede metode. Dette er i det væsentlige vejen til succes for fjernvarme i Danmark og andre skandinaviske lande. Denne tilgang holder overskuddet lokalt, samtidig med at det kommunale varmeforsyningsselskab kan udvikle de færdigheder og den viden, der er nødvendig for gradvist at blive bedre til at opbygge, forvalte og udvide fjernvarmenetværk. Selvom de indledende projekter kan være udfordrende for kommunerne, kan de udvikle strategier og forbedre effektiviteten. I sidste ende gør det byer og kommuner, der tidligere var urealistiske, levedygtige for fjernvarme.
”Kommunale varmeforsyningsselskaber har den vision, stabilitet og fleksibilitet, der er nødvendig for at planlægge årtier frem i tiden
.”
Socialisering
Kommunen er godt positioneret til at skabe balance mellem prisoverkommelighed, bæredygtighed og antallet af forbindelser. Områder, der er nemmere at forbinde, kan generere indtægter og erfaringer, der kan bidrage til at udvide netværket til mere udfordrende områder og sikre bredere adgang gennem socialisering. Derudover kan kommunen som en demokratisk ansvarlig institution let holdes ansvarlig over for offentligheden.
Kommunen har en interesse i at levere bæredygtig fjernvarme til så mange beboere som muligt, hvilket er et mål, der er i tråd med driftsmodellen for et kommunalt energiselskab.
Strategisk planlægning
Kommunale varmeforsyningsselskaber har den vision, stabilitet og fleksibilitet, der er nødvendig for at planlægge årtier frem i tiden. Denne evne til at udvikle holistiske, langsigtede strategier giver klarhed for vigtige interessenter, herunder boligselskaber, beboere, virksomheder, distributionssystemoperatører (DSO'er), energiproducenter og byggefirmaer, om hvornår og hvor fjernvarmenetværkene vil blive udvidet. Derudover kan områder, der ikke vil blive tilsluttet, investere i alternative løsninger, mens DSO'er kan tilpasse deres infrastrukturplanlægning i overensstemmelse hermed. Det betyder også, at beboere, der ikke bor i et område, der er udpeget til fjernvarme, får klarhed. Disse beboere kan derefter investere i andre løsninger, såsom individuelle varmepumper. Kommunen kan støtte disse bestræbelser med andre politiske værktøjer.
Kompleksitet
Udvikling af fuldt integrerede fjernvarmesystemer med flere forskellige varmekilder, lagringsløsninger og andre omkostningsbesparende foranstaltninger er en kompleks proces, der kræver teknisk ekspertise, finansiel indsigt og strategisk planlægning. For kommuner er det uvurderligt at få førstehåndserfaring med denne proces, da den erhvervede viden kan anvendes i fremtidige projekter og udvidelsesfaser i hele regionen.
Når et fjernvarmenet er etableret, kan det kommunale energiselskab fortsætte med at revurdere områder, der tidligere ikke var mulige, i takt med at omstændighederne ændrer sig. For eksempel kan et selskab, der kan levere restvarme, ønske at etablere sig i nærheden, eller nyere forskning kan vise, at området har et betydeligt potentiale for geotermisk energi – mulighederne er mange og kræver tid at udvikle. Udviklinger som disse kan gøre forretningsmodellen for fjernvarme i disse områder mulig eller endda sænke prisen. Det nye selskab vil muligvis kunne levere mere varme end blot til det udpegede kvarter og kan blive baseload-leverandør for flere områder. Under disse omstændigheder er det ikke kun muligt at tilslutte dette nye område, som tidligere var urealistisk, men det har også en positiv indvirkning på prisen for alle beboere, der er tilsluttet netværket.
Kommercielle perspektiver
Selvom kommercielle virksomheder tidligere har haft succes med at oprette fjernvarmenetværk, er deres mål ofte ikke i overensstemmelse med målet om at levere bæredygtig opvarmning til så mange indbyggere som muligt, sikre, at ingen lades i stikken, og opfylde klimamålene. Kommercielle virksomheder er udelukkende interesserede i kvarterer med stort profitpotentiale. Når alle rentable områder er tilsluttet, mangler de incitament til at udvide yderligere, hvilket efterlader de resterende kvarterer uden bæredygtige løsninger. Som følge heraf bliver overgangen fragmenteret, hvilket i alvorlig grad truer det overordnede mål om at levere bæredygtig og overkommelig varme til så mange beboere som muligt.
Et kommunalt selskab kan imidlertid bruge overskud fra rentable kvarterer til at forbinde mindre rentable kvarterer – og dermed demokratisere opvarmningen for hele byen. Denne socialisering er netop grunden til, at et kommunalt energiselskab foretrækkes, da det muliggør en trinvis tilgang til at forbinde hele byer over tid, i stedet for at lade private virksomheder udvikle kun de mest lukrative områder og efterlade resten. Når private virksomheder udvikler de mest lukrative områder, vil indtægterne være overskud for virksomhedernes interessenter i stedet for en investering i næste fase, hvilket betyder, at de efterladte områder vil være endnu sværere at dekarbonisere.
Desuden deler kommercielle virksomheder ikke umiddelbart de erfaringer, de gør sig, med kommunerne, hvilket gør det sværere for lokale myndigheder at få adgang til og anvende denne viden i fremtidige projekter. Som følge heraf hindrer kommercielle virksomheder ikke kun kommunale varmeforsyningsselskaber i at bruge socialisering til at forbinde så mange boliger som muligt, men betyder også, at de kommunale varmeforsyningsselskaber ikke kan lære og forfine deres tilgang.
Andelsforeninger
Andelsforeninger har stået i spidsen for mange succesrige fjernvarmevirksomheder i Danmark og er en god måde, hvorpå lokale initiativer kan dekarbonisere deres opvarmning. I Danmark er der imidlertid stor viden om oprettelse af fjernvarmevirksomheder og nem adgang til finansiering gennem Kommunekredit, hvor fjernvarme betragtes som en sikker investering. Der er mange støtteinstitutioner med årtiers erfaring. I Nederlandene mangler mange af disse institutioner, som gør kooperativer så succesrige. I Nederlandene betragtes disse projekter som højrisiko.
En af de vigtigste erfaringer fra Danmark er at tænke stort og starte i det små. Det kommunale fjernvarmeselskab skal først tage ansvaret og lære, før det kan hjælpe andelsforeningerne. Det betyder ikke, at andelsforeningerne ikke vil spille en vigtig rolle i fjernvarmeområdet i de kommende år, for med den rette støtte kan de blive meget succesrige. Kommunale varmeselskaber kan fokusere på at dekarbonisere de større byer, hvilket er svært for andelsforeningerne at opnå, og dermed hjælpe dem med at nå deres klimamål.
Kommunalt lederskab
Kompleksiteten ved at udvikle fjernvarme i Holland kræver integreret planlægning for at sikre succes. Et kommunalt varmeforsyningsselskab med lettere adgang til ressourcer, såsom finansiering og ekspertise, bør tage føringen. Ved at starte på steder med det største potentiale kan det kommunale varmeforsyningsselskab opnå værdifuld erfaring og finpudse sine strategier. Det kan fokusere på at dekarbonisere de større byområder, hvilket er svært for andelsforeninger at opnå, og dermed hjælpe dem med at nå deres klimamål. I senere faser, når andelsforeninger søger at udvikle fjernvarmenetværk i samarbejde med det kommunale varmeforsyningsselskab, kan dette være et realistisk scenarie.
Når det kommunale varmeforsyningsselskab har gennemført flere projekter og lært vigtige erfaringer inden for tekniske, økonomiske, driftsmæssige og lovgivningsmæssige aspekter samt interessentstyring, kan det begynde at støtte andelsforeninger i at navigere i fjernvarmeforsyningens kompleksitet. Med sin akkumulerede erfaring kan det kommunale varmeforsyningsselskab fungere som facilitator og hjælpe kooperativer med at få adgang til finansiering, ekspertise og vigtige interessenter. Selvom initiativer på kvarterniveau er værdifulde, skal de være en del af en velkoordineret, kommunalt ledet plan for at sikre langsigtet succes og retfærdighed.
