Udvikling af finansieringsmodellen
Samspillet mellem tekniske og økonomiske aspekter er afgørende for, at fjernvarme bliver en succes. Denne indsigt, som de danske eksperter har haft i årtier, er langsomt ved at vinde indpas i Holland. Dette samspil er baseret på forestillingen om, at vi gennem økonomisk modellering af de forskellige kildestrategier kan finde en eller flere gennemførlige strategier for forretningsmodellen.
Forretningsmæssige argumenter for varmeprojekter: et teknisk fokus
Forretningsmæssige argumenter for varmeprojekter er ofte teknisk baserede. Det er forståeligt, da de fleste rådgivere, der er involveret, er ingeniører. Projekter beregnes på baggrund af investeringsomkostninger (CAPEX) og tilknyttede driftsomkostninger (OPEX). Indtægtsprognoser er baseret på maksimale ACM-tariffer (nationalt reguleringsorgan) og tilgængelige driftstilskud. For nemheds skyld antages finansieringen at være 100 % garanteret af en endnu ikke fastlagt offentlig instans. Der er dog mere at tage i betragtning. Selvom tekniske aspekter er afgørende, mangler der ofte finansiel ekspertise og input i Holland.
Sammenligning af finansieringshistorikken for solprojekter
Lad os sammenligne dette med solenergiprojekter. Oprindeligt blev solenergiprojekter også betragtet ud fra et teknisk perspektiv: vurdering af paneludbytte, nødvendige investeringer, omkostninger til nettilslutning osv. Selvom disse faktorer fortsat er vigtige, ligger den afgørende forskel mellem et levedygtigt og et ikke-levedygtigt projekt nu ofte i hænderne på finansielle rådgivere og långivere. Elementer som lånets løbetid, gældsbetjeningsgrad (DSCR), reserveniveauer, tilbagebetalingsstrukturer og risikovurderinger af elpriserne er afgørende for gennemførligheden. Det samme vil sandsynligvis gælde for fjernvarmeprojekter i den nærmeste fremtid.
Baggrund: finansiel modellering for store vedvarende energiprojekter
Alle større vedvarende energiprojekter modelleres i specialiserede finansielle Excel-modeller med projektfinansiering som grundlag. Projektfinansiering fokuserer udelukkende på de pengestrømme, der genereres af selve projektet. Långivere, der finansierer sol- og vindmølleparker, sikrer alle købs- og leveringskontrakter som sikkerhed og er udelukkende afhængige af projektets pengestrømme. Lån struktureres således, at tidlige tilbagebetalinger maksimeres ved hjælp af disponible pengestrømme. Hvis et bestemt år giver lavere pengestrømme på grund af uforudsete omkostninger eller vedligeholdelsesreserver, justeres tilbagebetalingerne i overensstemmelse hermed. Hvert år fastlægges den optimale balance mellem rente- og tilbagebetalingsforpligtelser (formet tilbagebetalingsprofil).
Banker opretholder altid en sikkerhedsmargen, når de fastlægger fordelingen af pengestrømme. Denne margin, der kaldes DSCR, beregner, hvor mange gange de forventede rente- og tilbagebetalingsforpligtelser kan dækkes af de forventede pengestrømme. Banker bruger typisk en DSCR på 1,20, hvilket sikrer en pengestrømsbuffer på 20 %. Denne overskydende pengestrøm kan fordeles til finansieringskilder, der er rangordnet under seniorgældsindehavere (f.eks. juniorlån, crowdfunding) eller til risikokapital-/aktieinvestorer.
Indblik fra Danmark
I Danmark handler diskussionerne ikke kun om CAPEX og OPEX, men fokuserer også på priserne på elektricitet, tidspunktet for disse køb og varmelagring. Et varmeforsyningsselskab, der fleksibelt kan producere varme, når elpriserne er lave, kan gennemføre et rentabelt projekt, mens en statisk tilgang muligvis ikke kan. Den danske tilgang har en positiv indvirkning på OPEX, da den sænker elpriserne. Andre artikler går i dybden med energikildesammensætningen og fleksibiliteten, men finansielle modeller, finansieringskilder, tekniske rådgivere og andre interessenter skal også tilpasse sig. Det er på tide at fokusere ikke kun på tekniske forretningsmodeller, men også på finansielt drevne modeller og analysere forskellige scenarier for at finde bæredygtige løsninger.
Casestudie: Sønder Felding
Sønder Felding er en lille landsby i det centrale Jylland, Danmark, med cirka 700 tilslutninger spredt over et stort område. Landsbyen består hovedsageligt af fritliggende, etplanshuse bygget i 1960'erne og 1970'erne. Fjernvarmesystemet administreres af medarbejdere fra det lokale energikooperativ. Deres kilder omfatter en gammel oliefyr (længe afskrevet, men stadig funktionsdygtig), en biomassekedel, der bruger lokalt producerede træflis (fuldt afskrevet og næsten udtjent), og et stort luft-til-vand-varmepumpesystem, suppleret med en elkedel og den afgørende varmelager. Dette anlæg omfatter en carport-størrelse konstruktion, der huser varmepumpen, en elkedel på størrelse med en varevogn og en massiv akkumuleringstank, der ligner en mellemstor kornsilo.
Virksomheden har kun tre ansatte: en vedligeholdelsestekniker, en kundeservicechef og en kontorist, der overvåger vindprognoser på store skærme. Varmebehovet er forudsigeligt, temperaturerne er kendte, og alle bygninger er beboelsesejendomme. Med den rette energimix og en fyldt varmelagertank kan operatøren levere varme i tre dage uden ny produktion – selv på kolde dage og endnu længere på varmere dage.
Når vindkraftproduktionen stiger i løbet af tre dage, falder elpriserne, og nogle gange bliver de endda negative. På dette tidspunkt er lagertanken tom, og varmepumpen og elkedlen aktiveres. Systemet kører på fuld kapacitet, lagrer varme og genererer indtægter, samtidig med at det hjælper med at afbalancere det lokale elnet. Når stormen har lagt sig, har Sønder Felding en fuldt opladet varmelagertank, har afhjulpet overbelastningen af elnettet og har tjent 50.000 euro på en enkelt uge. Dette viser synergien mellem teknisk infrastruktur, økonomiske parametre og iværksætteri.
Vigtigheden af en robust finansiel model
Dette samspil skal indgå i en finansiel model, der også tager højde for investeringstidspunkt, betalingsplaner og indtægtsrealisering.
”Envelstruktureret finansiel model er afgørende for intern ledelse, aktionærernes beslutningstagning, ansøgninger til garantifonden (Garantie Waarborgfonds), ansøgninger om tilskud og sikring af bankfinansiering. Sørg for at udvikle en omfattende finansiel model i en tidlig fase, der tjener alle disse formål.”
Dette kan bedst forklares med et eksempel. Hvis der er et projekt med 1.000 tilslutninger, der er fordelt over tid, hvor hver kunde bidrager med 2.000 euro i tilslutningsbidrag (BAK). I denne situation modtager varmeforsyningsselskabet disse gebyrer, når folk skifter til fjernvarmenetværket. De 2 millioner euro i BAK kan ikke blot trækkes fra den nødvendige bankfinansiering, da de ikke modtages på forhånd, men i faser. Investeringerne skal dog foretages med det samme. Det er vigtigt at styre pengestrømme, reserver og udgifter omhyggeligt. Dårlig timing kan skabe økonomisk pres og sætte projektet i fare. En solid likviditetsplan hjælper med at forhindre dette.
Tilpasning til garantifondens krav
Den foreslåede lov om kollektiv opvarmning understreger kommunernes rolle som ejere, koordinatorer og finansierere. Mange kommuner står imidlertid over for budgetmæssige begrænsninger (det såkaldte "klippeår") og tøver med at påtage sig kapitalintensive projekter. For at løse dette problem er den nederlandske regering i gang med at udvikle en garantifond, der ligner projektfinansieringskravene for andre vedvarende energiprojekter. Disse krav kan integreres i finansielle modeller og forretningsmodeller. Når garantifonden er operationel, kan projekter under udvikling ansøge om garantier. Fonden vil vurdere projekter på baggrund af deres økonomiske levedygtighed og kun udstede garantier, hvis projektet anses for at være teknisk og økonomisk sundt.
Med denne garanti kan varmeforsyningsselskaber opnå banklån på gunstigere vilkår (lavere renter, længere fastforrentede perioder og en højere gældsandel). For kommunale finansafdelinger reducerer dette aktionærernes risici, da de fleste risici dækkes af garantifonden. Dette mindsker budgetmæssige usikkerheder og øger den finansielle forudsigelighed.
Forudsigelighed skaber tillid
En velstruktureret finansiel model for et faseopdelt varmeprojekt skal indeholde alle disse elementer, så interne og eksterne interessenter kan stole på den. Det er afgørende at forstå potentielle scenarier, vurdere deres indvirkning og identificere afbødende strategier. Tillid til finansielle business cases er afgørende for projektets succes, både for at skabe confidence muliggøre projektets gennemførelse. En finansiel tilgang til varmeprojekter kombineret med vigtige tekniske indsigter er afgørende for en vellykket overgang til bæredygtig opvarmning i Holland.
